Solen skinner og selvom at det stadig er køligt skal vi snart ud og sejle igen. Små og store søspejdere glæder sig til atter at komme på vandet. Så meget at søspejderne trænede svømning med redningsvest og tøj i havnen i 9 grader varmt vand i sidste uge. Der blev kapret tænder!
Vi har arbejdet de sidste to måneder på bådklargøring så Optimist joller og ledsagebåde er i tip-top stand. Vi glæder os i år til at tage vores nye Opti stativ i brug, hvor det bliver nemmere for søspejderne at rigge jollerne til. Desuden har Gustavs bedstefar lavet nogle flotte nye stativer til ror og sværd, som I kan se på billedet. Ror og sværd har netop fået den sidste lak, så alt er klar. Se programmet for den kommende sejlsæson i Flok her på hjemmesiden.
Med søspejderhilsen
Lederne i Flok